Hypnoterapi er en professionel og evidensbaseret terapiform, der arbejder med det ubevidste sind for at skabe varige forandringer. Mange af vores tanker, følelser og reaktionsmønstre er forankret på et ubevidst niveau. Det betyder, at vi ofte kan forstå vores udfordringer rationelt uden nødvendigvis at kunne ændre dem gennem viljestyrke alene. Hypnoterapi giver mulighed for at arbejde direkte med disse dybere lag.
I mit arbejde med hypnoterapi giver det mig muligheden for at arbejde med din underbevidsthed, dette kan være tanker og mønstre som man selv ikke er klar over man havde. Det betyder, at jeg kan påvirke dig i en positiv retning uden du selv har erkendt din udfordring.
I hypnoterapi guides du ind i en afslappet og fokuseret tilstand, som kan sammenlignes med en naturlig dagdrøm eller en tilstand af dyb koncentration. I denne tilstand er opmærksomheden vendt indad, og sindet bliver mere modtageligt for nye indsigter og perspektiver. Du er hele tiden bevidst og har kontrol over situationen. Hypnoterapi har intet med showhypnose at gøre, men er en struktureret og tryg behandlingsform.
Metoden anvendes blandt andet ved stress, angst, fobier, lavt selvværd, vaner og afhængighed. Ved at arbejde med de underliggende mønstre frem for kun symptomerne kan der skabes dybere og mere bæredygtige forandringer. Behandlingen tilpasses individuelt og foregår i et trygt og professionelt miljø.